Forside

Almen praksis

Øjenklinik

Om

Kontakt

Progesteronmåling

Fastsættelse af parringstidspunkt (Progesteronmåling)

Parring på det forkerte tidspunkt er i 70-80 % årsagen til manglende drægtighed hos tævehunden. Det er muligt at bestemme ægløsningstidspunktet på tæver og dermed fastsætte det optimale parringstidspunkt.

Ved reproduktionsrådgivning og fastsættelse af parringstidspunkt, er det vigtigt at have kendskab til tævens reproduktionshistorie. Derfor optages i forbindelse med konsultationen en journal på tævens tidligere løbetider, parringer og fødsler.

Ægløsningstidspunktet fastlægges på Dyrenes Læge og Øjenklinik ved følgende metoder:

Vaginoskopi (kikkertundersøgelse):

Skedeslimhinden ændrer udseende på en karakteristisk måde gennem tævens løbetid. Denne ændring kan vurderes ved at undersøge skeden med et vaginoskop.

Progesteronmåling:

I forbindelse med tævens ægløsning, sker der en drastisk stigning af progesteronkoncentrationen i blodet. Progesteronkoncentrationen kan måles i tævens blod. Denne test udføres på klinikken, hvilket betyder, at du kan få svar på prøven indenfor 1½ time.

Disse 2 metoder sammenholdes og ud fra resultatet vurderes, hvor langt tæven er i sin brunstcyklus.

Normalt anbefales det, at den første vurdering af tæven sker dag 8 – 10 efter opstart af løbetid, og herefter hver 2-3 dag ind til ægløsningen finder sted. Der er stor variation af ægløsningtidspunktet hos tæver, idet ægløsning kan ske mellem dag 6 – 30 efter opstart af løbetid. Der er desuden også målt variation på op til 12 dage hos den enkelte tæve fra løbetid til løbetid. Derfor er det ikke muligt på forhånd at bestemme, hvor mange undersøgelser og progesteronmålinger der er behov for. Men ved hjælp af vaginoskopi sikres det, at det at progesteronbestemmelse ikke påbegyndes før ægløsning er relativt tæt forestående.

Nogle tæver følger ikke det normale mønster med drastisk progesteronstigning og ægløsning hurtigt i forbindelse hermed. Det kan forekomme, at tæver i flere dage ligger på et progesteronniveau lige under ægløsning. Derfor er det vigtigt at ægløsning har fundet sted, inden parringstidspunktet fastlægges og tæven sendes til hanhunden.

Når tæven har haft ægløsning er det optimale parringstidspunkt 24-48 timer efter.

Fordelene ved at bestemme ægløsningstidspunktet og dermed det optimale parringstidspunkt, er ikke blot at chancerne for at tæven bliver drægtig stiger betragteligt, men også at kuldstørrelsen øges. Dette idet at parring på det helt rigtige tidspunkt sikrer det størst mulige antal af modtagelige æg, som er klar til at blive befrugtet af levedygtige sædceller.

Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinik i Rødkærsbro og Karup
+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.