Forside

Almen praksis

Øjenklinik

Om

Kontakt

Falsk drægtighed

Falsk drægtighed

Falsk drægtighed er et helt naturligt fænomen og et levn fra hundens forfader ulven. I ulveflokken er alle tæver i løbetid samtidigt. Men kun de stærkeste tæver bliver parret og får hvalpe. De øvrige tæver bliver derimod falsk drægtige. Den falske drægtighed opstår, på det tidspunkt hvor de skulle have haft hvalpe, hvis de var blevet parret, dvs. efter ca. 63 dage. I ulveflokken fungerer falsk drægtighed som en nødhjælpsfunktion, idet tæverne, som er falsk drægtige, producerer mælk, og er i stand til at die andre tævers hvalpe, hvis modertæverne ikke er i stand til at producere mælk nok.

Selv om vores kæledyr på mange områder fysisk såvel som mentalt slet ikke ligner ulven mere, så forekommer dette fænomen også hos vores hunde. Udbredelsen af tilstanden og fordelingen mellem racerne, er ikke helt klarlagt, men det er estimeret at 50-75% af alle tæver bliver falsk drægtige.

Tilstanden er i ulveflokken meget fornuftig, og hindrer at hvalpe, som mister deres mor, dør. Men hos vores kæledyr, som oftest lever alene eller nogle få stykker sammen, er tilstanden ganske uhensigtsmæssig.

Hypofysehormonet prolaktin spiller en væsentlig rolle i udvikling af falsk drægtighed, men også hormonet østrogen menes at spille ind. Prolaktin påvirker mælkekirtelvævet og medfører mælkeproduktion, men har også en påvirkning på tævens adfærd. Den eksakte mekanisme for opståen af falsk drægtighed er ikke endelig klarlagt, men man ved at hormonspejlet hos en reel drægtig tæve og en falsk drægtig tæve er meget ens.

Symptomerne på falsk drægtighed er meget lig en almindelig drægtighed. Ofte kan det være svært at skelne mellem en falsk og sand drægtighed.

Fysisk ses forstørrede mælkekirtler og mælkeproduktion. Nogle tæver kan også få forøget bug omfang.

Nogle tæver kan desuden få kløende udslet især omkring mælkekirtlerne i tiden omkring den falske drægtighed.

Tæven ændrer adfærd, bygger reder og graver huler, behandler legetøj (pivedyr, bamser o. lign.) som det var hvalpe, bliver nedstemt og går ofte rundt og småklynker, kan udvise destruktiv adfærd (særlig alene hjemme), er uinteresseret evt. fjendtlig overfor andre hunde og udviser overdrævet vagtsom adfærd.

Ubehandlet forsvinder symptomerne af sig selv efter et par uger.

Diagnosen stilles ud fra en beskrivelse af hundens symptomer, symptomernes opståen i forhold til sidste løbetid samt ved at udelukke en reel drægtighed.

Der er stor forskel på i hvor høj grad hunden er plaget af tilstanden. Hos nogle tæver er symptomerne minimale og kan mindskes betragtelig ved at stimulere tæven såvel fysisk og mentalt. Undgå at tæven slikker på dievorterne, da denne adfærd kan stimulere tilstanden yderligere. Legetøj som af tæven opfattes som hvalpe fjernes tidligt og gradvist

Men nogle tæver er så generet af tilstanden, at behandling er nødvendig. Behandlingen består i at stoppe tilstanden med en kortvarig medicinsk kur. Behandlingen er effektiv og efter nogle få dage aftager symptomerne. Symptomerne vil dog som regel komme igen efter næste løbetid.

Den eneste permanente måde at undgå falsk drægtighed er at sterilisere hunden. Indgrebet bør foretages på et tidspunkt i tæven cyklus, hvor denne ikke er falsk drægtig, da det ellers risikeres at tæven fastholdes i den falske drægtighed.

Nogle tæver er tillige psykisk ustabile i deres løbetider. Løbetiden forekommer ca. 2 gange årligt, så man kan risikere at have en tæve, der ikke er sig selv i flere måneder om året. Hos sådanne tæver vælger man ofte sterilisation, som behandling af tilstanden.

Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinik i Rødkærsbro og Karup
+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.