Forside

Almen praksis

Øjenklinik

Om

Kontakt

Bistik

Når vores kæledyr bliver stukket af insekter.

Om sommeren indtager insekterne luftrummet. De fleste hunde og katte elsker at jage de små flyvende tingester med poterne eller munden. Når jagten lykkedes, svarer insekterne igen med forhånden værende midler. Er hunden eller katten så uheldig, at de har valgt at jage hveps/gedehams (Vepsa Vulgaris), humlebi (Bombus-arter) elller honningbi (Alpis Melifera), kan jagten ende galt.

Fælles for disse insekter er, at de stikker med den få mm lange giftbrod, som sidder på bagkroppen. Brodden er forbundet med en giftblære, som tømmes, når musklerne trækker sig sammen.

Insektbid kan være farlig for såvel mennesker som dyr. Giften er sammensat af flere stoffer, som hver især kan medføre blødningsforstyrrelse, ødelægge blodceller eller give anafylaktisk shock

Det gør ondt at blive stukket af bier eller hvepse. Hunde og katte reagerer ofte kraftigt på at blive stukket, de bliver urolige, piber og hyler. Ofte hæver de voldsomt op omkring stedet, hvor de er stukket. Især stik i hovedet kan give anledning til en kraftig hævelse i hele ansigtet. Fordi hunden ved en sådan hævelse ligner en flodhest, kaldes dette et flodhestehoved. Nogle dyr reager med udvikling af mange små hævelser i huden over hele kroppen. Denne type udslet hedder nældefeber.

Bliver hunden eller katten stukket i munden eller i svælget, kan den efterfølgende hævelse forårsage problemer med vejrtrækningen.

I sjældne tilfælde kan insektbid medføre anafylaktisk shock, som er en livstruende tilstand hvor kredsløbet svigter. I tilfælde af Anafylaktisk shock bliver dyret uroligt og angst, der vil forekomme hyppig og svag puls og legemstemperatur vil falde på ydre legemsdele. I disse tilfælde kræves akut dyrlægehjælp.

Hvis dit kæledyr bliver stukket af et insekt, bør du observere dyret nøje. Er der tegn på voldsom hævelse, vejrtrækningsbesvær eller påvirkning af almenbefindende kontaktes nærmeste dyrlæge, som giver råd, vejledning og evt. behandling i det enkelte tilfælde.

Heldigvis resulterer de legesyge kæledyrs møde med overmagten oftest kun i smerte og lokal hævelse, som aftager i løbet af et nogle dage. Desværre forbinder dyrene ikke smerten med insekterne, og den ubehagelige oplevelse ender sjældent med et klogere kæledyr. Så næste gang der er mulighed for lidt sjov med insekterne, leges gerne med igen.

Det kan ikke undgås, at hunde og katte er uheldige og bliver stukket af insekter. Som ejer kan du forsøge at undgå dette ved at være opmærksom på bier og hvepse i nærheden af dyrene. Afled dyrenes opmærksomhed, hvis de begynder at snappe eller lange ud efter insekterne. Undgå desuden at dyret færdes i områder med nedfaldet frugt.

Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinik i Rødkærsbro og Karup
+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.