Forside

Almen praksis

Øjenklinik

Om

Kontakt

Nyt om øjne

Nyt om øjne 2013:

 

Chinese crested:

Ny øjensygdom: Pigmentary retinopathi :

Der har vist sig i at forekomme en ny øjensygdom i årehinden og nethinden hos CCD. Sygdommen forårsager blindhed.

Lidelsen starter i årehinden, og den yderste del af nethinden. Den øvrige del af nethinden tager skade som følge af den forandring, som foregår i årehinden og den yderste nethinde. Tilstanden er langsom fremadskridende med variabel hastighed. De første forandringer kan erkendes ved en øjenundersøgelse i 1-2 års alderen. Sygdommen leder til blindhed i 5-8 års alderen.

Både de kliniske forandringer, som kan erkendes ved øjenlysning, ERG undersøgelserne og de histopatologiske undersøgelser viser, at der ikke er tale om klassisk PRA.

Lidelsen benævnes Pigmentøs Chorioretinopathi (Klik for detaljeret artikel).

KCS – tørøje

Der rapporteres fra øjenpaneldyrlæger i Danmark og i vores nordiske nabolande om flere tilfælde af medfødt KCS hos Chinese Crested.

KCS eller tørøje er en kronisk sygdom, hvor hundens tåreproduktion er nedsat eller i værste fald helt manglende.

Læs om tørøje på:  http://www.dlok.dk/laes-om-ojensygdomme/hund/toroje-kcs.html

Hos Chinese Crested ses KCS også som en medfødt sygdom. I disse tilfælde fungerer hvalpens tåreproduktion ikke normalt, og allerede indenfor de første måneder af hundens liv opstår problemer med øjenbetændelse og hornhindesår pga. den manglende tåreproduktion.

Det er vigtigt at hunde med KCS hurtigt kommer i kompetent behandling for at undgå skade på hornhinden.

I tilfælde af immunmedieret KCS findes en øjensalve, som øger tåreproduktionen og som samtidig nedsætter betændelsen i øjets slimhinde. Desværre har denne behandling oftest ikke den ønskede effekt på den medfødte form for KCS. I disse tilfælde kræves livslang intensiv behandling med tåreerstatningspræparat og hyppig rengøring af øjet og dets omgivelser.

I perioder med bakteriel infektion kan behandling med antibiotika øjendråber være nødvendig, ligesom steroider kan være nødvendige for at mindske øjets irritation.  

Arvelighed og arvegang for tilstanden kendes ikke. Men hunde med KCS bør ikke anvendes i avlen.

Grundet sygdommens alvorlige konsekvenser for såvel hunden som dens ejere bør følgende avlsanbefalinger overvejes:

  • Hvis en hund har givet afkom med KCS, bør man udvise forsigtighed med fortsat avl, og ikke kombinere med en partner, hvor KCS ses i den nærmeste familie.
  • Kombinationer der har givet KCS bør ikke gentages, ligesom lignende kombinationer bør undgås.

Primær linseluxation (PLL):

Som bekendt har Animal Health Trust (AHT) identificeret en mutation (gen), som er involveret I udviklingen af PLL i flere hunderacer inkl. Chinese Crested.

Læs nedenfor om denne test.

 

Flatcoated retriever:

Der er nu I DK diagnosticeret to tilfælde af Flatcoated retriever Chorioretinopahti (Klik for detaljeret artikel)

 

Fransk bulldog:

I Sverige er der diagnosticeret Progressiv Retina Atrofi PRA hos Fransk Bulldog (Klik for detaljeret artikel).

 

 

Spanish Water Dog:

Et tilfælde af Congenital (medfødt) glaukom som følge af pectinat ligament dysplasi er diagnosticeret i Danmark. Lidelsen er også diagnosticeret i Norge (Klik for detaljeret artikel).

 

Himalayan kat:

Flere tilfælde af distichiasis (ekstra øjenhår) er diagnosticeret i Norge (Klik for detaljeret artikel)

 

Working dog retinopathi:

Lidelsen ses hos flere og flere hunde, og er nu også diagnostiseret hos Golden Retriever.

Lidelsen er en nethindesygdom med variabel udbredelse og progression. Årsagsforhold kendes ikke. (Klik for detaljeret artikel)

 

Primær Linseluxation PLL:

Animal Health Trust (AHT) identificeret en mutation (gen), som er involveret I udviklingen af PLL i flere hunderacer.

Der er 3 udfald af testen, og det er vigtigt at være opmærksom på følgende:

Fri (Clear): Disse hunde har 2 normale kopier af DNA.

Disse hunde udvikler ikke PLL grundet denne mutation, men kan udvikle PLL grundet andre ikke identificerede mutationer.

Bærer (Carrier): Disse hunde har en kopi af mutationen og en normal kopi af DNA.

Flere af disse hunde (2-20%) vil udvikle PLL. Man ved ikke, hvorfor disse bærere udvikler sygdommen.

Der kan være tale om at flere gener spiller ind eller at hunde, som er bærere, har svagere linsefibre.

Det anbefales at bærere undersøges af en øjnepaneldyrlæge hver 6-12 mdr. fra 2 års alderen og gennem hele livet.

Syg (Affected): Disse hunde har to kopier af mutationen, og vil med stor sandsynlighed udvikle PLL.

Det anbefales, at syge hunde bliver undersøgt af en øjenpaneldyrlæge hver 6 måned fra 18 mdr. alderen. Dette for at symptomer på lidelsen erkendes så tidligt som muligt, så behandling iværksættes for at forebygge blindhed.

 

Generelt om DNA tests:

Det er i dag muligt via blodprøver eller kindskrab at genteste for forskellige arvelige øjenlidelser på enkelte racer.

En gentest undersøger dyrets genetiske materiale for gener, som koder for visse arvelige sygdomme, herunder øjensygdomme.

Gentests har mange fordele, men desværre også begrænsninger:

Vigtigt er det at være opmærksom på, at hver test alene tester for et gen eller en gensekvens. Dvs. at hvis der foretages en test for fx PRA, så er det alene den sygdom, som dette gen koder for, som testes for. Man får altså ikke svar på, om dyret kunne have andre arvelige øjensygdomme.

Dertil kommer at ét gen koder for én sygdom. Fx er PRA hos mange racer ikke kun én genetisk sygdom. Ofte er der flere former for PRA hos samme race, hvorfor man ikke kan sikre sig, at hunden aldrig får PRA, selv om den er testet fri for én form for PRA.

Ved anvendelse af DNA test anbefales det at anvende blodprøver frem for kindskrab, hvis laboratoriet som udbyder gentesten accepterer dette. Dette da der er en spinkel risiko for, at et kindskrab er forurenet med fremmed DNA, fx fra foder eller andet.

Desuden anbefales det ved udtagningen af blodprøven, at dyrlægen verificerer hundens identitet og med underskrift bekræfter, at prøven er udtaget fra den anførte hund. Hermed sikres at laboratoriet gemmer den undersøgte DNA med henblik på senere verificering af resultatet.

Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinik i Rødkærsbro og Karup
+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.