Forside

Almen praksis

Øjenklinik

Om

Kontakt

Hornhindesår

Indolent ulcus hund hornhindesaar

Ikke helende hornhindesår (Indolent Cornea Ulcus) - Hund

Hunde får af og til sår på hornhinden, og oftest heler disse sår i løbet af få dage. Hvis et hornhindesår ikke er helet op efter 1-2 uger, er der tale om et kronisk hornhindesår. Årsagerne til at et hornhindesår bliver kronisk er flere. En konstant irritation fra fremmedlegeme, fejlplacerede øjenlåg eller ekstra øjenhår kan hindre hornhinden i at hele. Men det kan også være en defekt i hornhindens øverste lag, som er grunden til, at hornhinden ikke heler normalt.  

Hornhinden består af 3 lag. Når der opstår et sår på hornhinden vil det yderste cellelag (overfladecellerne)formere sig hurtigt, hæfte sig fast til en lille membran, som ligger mellem yderste og mellemste lag og dermed hele læsionen. I tilfælde af indolet cornea ulcus formerer det yderste cellelag sig normalt, men hæfter sig ikke fast til det mellemste lag. Dette medfører at det yderste cellelag ligger løst, og hornhinden heler ikke.

Denne type hornhindesår heler ikke trods behandling med øjendråber eller øjensalve af forskellig slags. Dette skyldes, at det ikke er infektion, der er årsag til den manglende heling.

Indolent cornea ulcus kan forekomme hos alle hunde, men nogle racer er disponerede for denne sygdom. Racer som oftere får sygdommen er fx Boxer, Fransk Bulldog og Engelsk Bulldog samt flere andre. 

Symptomerne på denne type hornhindesår er som ved andre hornhindesår. Patientens har ondt, kniber øjet sammen, er nedstemt og mindre aktiv. Øjet er rødt, og der ses øget tåreflåd.

Diagnosen stilles ved undersøgelse af det syge øje i et mørkt lokale og med god forstørrelse i form af lup eller øjenmikroskop. Hermed kan dyrlægen konstatere, at der er et unormalt og uklart område i hornhinden. Hornhinden farves, og herved kan det vurderes om dele af hornhindens yderste lag er løstsiddende. 

Indolente Cornea Ulcus kræver kirurgisk behandling for at hele. Behandlingen består i at fjerne den del af hornhinden, som sidder løst. Herefter udføres en så kaldt keratotomi, som medfører, at det yderste hornhindelag har nemmere ved at hæfte sig fast. Der kan evt anlægges en kontaktlinse efter operationen for at beskytte hornhinden. Efter operationen behandles med øjendråber og evt. tabletter.

Det kan være nødvendigt med flere behandlinger, men oftest heler såret 2-4 uger efter operationen. Og selvom det kan være nødvendigt at gentage behandlingen, er det bare med at bevare tålmodigheden, idet fremtidsudsigterne er gode og resultatet næsten altid er fuld heling.

 

 
Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinik i Rødkærsbro og Karup
+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.