Forside

Almen praksis

Øjenklinik

Om

Kontakt

Retinal dysplasi

Retinal dysplasi

Ved retina dysplasi sker der en fejlagtig udvikling af nethinden i fosterstadiet, idet to lag i nethinden ikke udvikles og vokser sammen på normal vis.

Retina dysplasi forekommer hos mange racer, bl.a. hos Labrador Retriever, Golden Retriever, Bedlington Terrier, Sealyham Terrier, Engelsk Springer Spaniel, Beagle, Cavalier King Charles Spaniel og Amerikansk Cocker Spaniel m.fl.

Retina dysplasi er en medfødt sygdom, der optræder i tre grader:

Fokal/multifokal RD
Her ses enkelte eller flere folder, typisk som lineære, V- eller Y-formede forandringer. Kan også ses som ovale afrundede grålige eller hyperreflektive områder. Ofte placeret i centrale fundus. Betragtes som en mild form for RD og er sjældent årsag til synsforstyrrelser. Folderne er ganske små blinde områder.Geografisk RD
Større uregelmæssige, evt. hesteskoformede, grålige og hyperreflektive områder. Ofte placeret i centrale del af tapetale fundus, typisk langs de større blodkar. Kan forekomme i kun et øje. Kan give nedsat syn, og i sjældne tilfælde, hvor der også optræder nethindeløsning er hvalpen blind.Total RD
Nethindeløsning der altid er årsag til blindhed. Hos hvalpe født med total RD er der ofte nystagmus. Cataract kan udvikles som en sekundær sygdom ved RD.

Hos to racer, Labrador Retriever og Samojede, er der en genetisk sammenhæng mellem RD og manglende udvikling af skelettet. Denne lidelse er set i USA. Her er konstateret en autosomal dominant nedarvning med inkomplet penetrans.

Simpel recessiv (vigende) autosomal nedarvning menes at være årsagen hos bl.a. Labrador Retriever, Bedlington Terrier, Sealyham Terrier, Engelsk Springer Spaniel, Cavalier King Charles Spaniel og Amerikansk Cocker Spaniel.

Det betyder at begge forældre skal have arveanlægget for at sygdommen kommer til udtryk.

Hos mange racer kendes arvegangen ikke.

Der findes ingen behandling. Folderne i nethinden kan hos nogle hvalpe forsvinde under øjets udvikling, og disse hunde vil derfor ved en senere undersøgelse fremtræde med en normal nethinde. Dette er årsagen til, at der hos nogle racer anbefales undersøgelse af hvalpe for RD.

I enkelte tilfælde er forandringerne svarende til RD påvist hos ældre hunde, der ikke havde forandringerne som hvalpe. Hvorvidt dette skyldes ikke-arvelige påvirkninger er ukendt.

Hos hvalpe kan undertiden påvises karakteristiske retinale "verminøse" folder, som forsvinder når hvalpen bliver større. Disse folder defineres ikke som arvelig RD.

Del

Dyrenes Læge og Øjenklinik

Klinik i Rødkærsbro og Karup
+45 27 60 60 69
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.